Bøsningen har en struktur i tre-lag fra ydersiden og ind. Det yderste lag er en metalskal, normalt lavet af stål eller aluminiumslegering. Metalskallen giver en fast monteringsbase til gummiet, så bøsningen kan boltes fast til rammen eller styrearmen. Den indvendige væg af metalskallen er ikke glat; i stedet er det præget med koncentriske riller. Disse riller sikrer en tættere pasform mellem gummi og metal, hvilket forhindrer gummiet i at blive trukket ud af metalskallen under gentagne belastninger. Mellemlaget er gummilegemet, hjertet af hele bøsningen. Gummiet er normalt en blanding af naturlig og syntetisk gummi, tilsat kønrøg og vulkaniseringsmidler for at øge elasticiteten og holdbarheden.
Hårdheden af gummiet er den mest kritiske parameter i bøsningsdesign. For hårdt, og dæmpningseffekten er dårlig; for blød, og forbindelsen er ustabil. Ingeniører vælger gummier af forskellig hårdhed baseret på belastningsegenskaberne på forskellige steder. For eksempel er gummiet, der anvendes i den nedre styrearms bøsning, relativt hårdt, fordi det skal modstå betydelige langsgående kræfter; hvis den var for blød, ville styrearmen afvige fra sin tilsigtede vej. Det gummi, der bruges i stabilisatorbøsningerne, er relativt blødt, fordi dets funktion er at absorbere sideværts svaj; hvis den var for stiv, ville den miste sit formål.
